Arvo Pärt Arvo Pärt
Arvo Pärt blev født 11.9.1935 i Paide, Estland.
Hans musikstudier startede 1958 på Konservatoriet i Talinn. Hans tidlige kompositioner byggede meget på serielle og collage-teknikker, og var ikke altid lige populære hos Sovjet-regimet. I 1968 blev hans Credo således forbudt.
Pärt pålagde sig selv en længere "afholdenhed" fra al komposition, mens han studerede især middelalderlig koralmusik og Russisk-ortodoks kirkemusik. Han begyndte igen at komponere i 1976 i en ny stil, som han kalder "tintinnabulation", efter latin: lille klokke. Han forklarer selv princippet således:
Det er tilstrækkeligt, at en enkelt tone spilles smukt. Denne ene tone, et tyst taktslag eller et øjebliks stilhed kan trøste mig. Jeg arbejder med primitive materialer - med treklangen, med en bestemt toneart. De tre toner i en treklang er som klokker, og derfor kalder jeg teknikken "tintinnabulation".
Pärt forlod Estland i 1980, flyttede til Wien og siden til Tyskland. Han har i de senere kompositioner koncentreret sig om musik til religiøse tekster, og han er blevet karakteriseret som en "hellig minimalist". Selv om den gregorianske musik er en tydelig inspirationskilde for hans minimalisme, kan hans musik harmonisk set kun opfattes som særdeles moderne.
Akademisk Kor opførte 25. marts 2001 Te Deum i Helligåndskirken.
|
Gud lovprises med dæmpede farver. Koret hæver sig i snævre melodiske spiraler over et fundament af blødt hvilende strygere, båndoptaget æolsharpe og præpareret flygel. Effekten af stemmerne, der endelig bryder gennem instrumenternes mørke monotoni er dybt bevægende og bemærkelsesværdigt rensende.
Sådan skrev en anmelder efter en opførelse af Arvo Pärts Te Deum, et moderne værk komponeret 1984/85 til en tekst, der hører til blandt de allerældste i den kristne tradition. Te Deum teksten har fra den tidligste tid været brugt til at lovprise Herren.
Pärt minder os om denne gamle arv ved at at veksle mellem enstemmig og flerstemmig sang over en enkelt grundtone, hvorved de enstemmige dele lyder som en slags gregoriansk hymne. Pärt bruger dog ikke de gamle temaer, men har nykomponeret alt. De flerstemmige dele bruges til at variere og uddybe melodierne fra de enstemmige.
d-mol treklangen har en særlig betydning i værket. Musikken begynder i denne toneart, og melodilinierne bevæger sig rundt om treklangen - dog ikke efter et strengt matematisk system, men hele tiden for at understrege tekstens betydning mest muligt. Lige så betydningsfuld er de transformationer til D-dur, som Pärt indfører på væsentlige steder. Når teksten er befriende, lysnes musikken, både i harmoni og instrumentering, og lovprisningens betydning understreges derved endnu mere. Endelig er der to steder, hvor musikken hele tiden skifter mellem dur og mol.
I dette værk, som i meget andet af Pärts musik, er ikke kun tonerne, men også stilheden, afstanden mellem dem, en meget væsentlig del af musikken. Pärt har selv sagt: "Tid og tidløshed er indbyrdes forbundne. Dette øjeblik og evigheden kæmper inden i os. Og det er årsagen til alle vore selvmodsigelser."
Stærk. Inderlig. Rumlig. Hellig. Dette er nogle af de ord, der kan karakterisere Te Deum. Pärts musik er minimalistisk forstået på den måde, at han får mest muligt ud af ganske få toner og endnu færre temaer. Arvo Pärts Te Deum er et værk, der gør et dybt indtryk på alle, der tager sig tid til at leve sig ind i det.
Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 01-02-2001. Opdateret: 01-02-2006 af Werner Knudsen |
|