Lyre Antonin Dvorák

Biografi:



Antonin Dvorák, f. 8. 9. 1841 i Nelahozeves (Mühlhausen) ved Prag, d. 1. 5. 1904 i Prag.

Tjekkisk komponist; 1866-73 bratchist i det tjekkiske nationalteater orkester, med Smetana som dirigent.

Direktør for National Conservatory i New York 1892-95.

Hovedværker: 9 symfonier, Slaviske Danse og Slaviske Rapsodier, koncerter, 10 operaer, samt af korværker Stabat Mater, som Akademisk Kor har opført flere gange.

Akademisk Kor opførte i november 1997 Dvoráks Requiem i Helligåndskirken, og opførte det igen i oktober 2004 samme sted.


Om Dvoráks Requiem

af Morten Topp, november 1997

Det var med en vis tøven, vi gik igang med Dvoráks Requiem. Værket er sjældent opført og opfattes ofte som både langt, vanskeligt og utilgængeligt. Men under prøvearbejdet har det været en stor glæde at mærke, hvordan alle medvirkende, solister, korsangere og orkester, har taget værket til hjerte og lagt stor omhu i indstuderingen. Vi håber derfor, at værket i Akademisk Kors opførelse hverken føles for langt, for vanskeligt eller for utilgængeligt.

Dvorák havde uden tvivl store ambitioner, da han gik i gang med at komponere sit Requiem. Værket er i omfang og orkesterbesætning større og mere kompliceret end både hans eget Stabat Mater og Verdis Requiem, som var kommet få år tidligere. Med sit nye Requiem ville Dvorák skabe et monument indenfor kirkemusik. Værket er påbegyndt nytårsdag 1890 og trods mange koncertrejser afsluttet samme år. Dele af dødsmessen blev komponeret undervejs i bl.a. Köln og Skt. Petersborg. Som tekst bruger Dvorák den katolske dødsmesse, og værket er delt op i to store dele med henholdsvis 8 og 5 indbyrdes sammenhængende satser.

Den første del giver udtryk for smerte, sorg og angst. Et særligt korsmotiv med tonerne f-ges-e-f går som et ledemotiv gennem de fleste af satserne. Tonerne danner en vandret og en lodret linie, så man direkte kan høre, at de "slår korsets tegn". Dette korsmotiv indleder de fleste af værkets satser. Heroverfor sætter Dvorák i 3. og 4. sats den voldsomme Dies irae (Vredens dag) hymne, som i sin karakter ligner den gamle katolske hymne over samme tekst. Kun ved den direkte tiltale af Jesus i den 6. sats Recordare, Jesu pie forlades korsmotivet, og solisterne får lov at folde sig ud i smukke rene klange. Men den knugende stemning vender tilbage, og vi slutter første del som vi begyndte, med korsmotivet.

Anden del åbner langt mere jordnært. I Offertorium kan man ligefrem føle sig som tilskuer til gudstjenesten i en lille tjekkisk kirke. Mændene hilser med klingende røst: Domine Jesu Christe (Herre Jesus Kristus) og svares af præsten (solisten) med en folkelig hymne over de samme ord. Herpå gentager kvinderne ritualet, men som det passer sig: stille og ydmygt. Nu istemmer alle hymnen, og da solisterne tager over, "hviskes" og "bedes" der overalt i rummet. Hymnen vender tilbage som en art "salmevers", og satsen kulminerer i en kolossal 200 takter lang fuga, som spænder Dvoráks - og korets - formåen til bristepunktet. Fugaens tema er en middelalderlig tjekkisk salme: Nu lad os sjunge og være fro, der kan høres den dag i dag.

Men lystigheden stopper brat. I den følgende sats Hostias betragter vi den nylige munterhed i dødens spejl - melodierne fra før gentages, men nu i mol - indtil fugaen vender tilbage i al sin vælde. Sanctus høres hos andre komponister ofte som en pompøs lovsang. Her indledes i stedet med en enkel melodi, hvis første 4 toner dannes af et korsmotiv, men nu forvandlet til en lys og åben klang. Over disse treklange formes også de følgende afsnit: det triumferende Pleni sunt og det underfulde Benedictus.

Men atter vendes lys til mørke. I Pie Jesu synger korets dybe stemmer en klagehymne i mol over de motiver, vi netop har hørt i dur. Og hermed er ringen sluttet, og vi kan i det sidste Agnus Dei vende tilbage til udgangspunktet: en forbøn for de afdøde: Dona eis requiem - giv dem hvile. Og vi slutter, som vi begyndte - med det smertefulde korsmotiv.


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 23-11-1997. Opdateret: 29-01-2006 af Werner Knudsen