LyreCharles Gounod

Gounod

Biografi:

Charles Gounod (f. 17. juni 1818 i Paris, d. 18. oktober 1893 i Saint-Cloud)

Hans far, som voksede op i Louvre, var en anerkendt maler. Hans mor, som selv underviste i klaverspil, satte ham i lære hos den franske musikteoretiker Anton Reicha. Atten år gammel (i 1836) begyndte han at studere ved Musikkonservatoriet i Paris. Han studerede blandt andet hos komponisten Jean-Francois Le Sueur, som også var læremester for Hector Berlioz.

Efter uddannelsen, og nogle mislykkede kompositionsforsøg, vandt han i 1839 Grand Prix de Rome med kantaten Fernand, og opholdt sig derefter i Rom i fire år. Gounod havde ikke kun sans for musik. Allerede som ung mand fandt han det vanskeligt at vælge mellem kunsten og kirken. Han var tæt på at satse på en kirkelig karriere, og det var nok hans mor vi kan takke for at han blev musiker og komponist. Mens han boede i Villa Medicis i Rom skrev moderen jævnligt til ham. Hun var bekymret for hans fremtid: "Du bør stræbe efter at blive en kunstner med religiøse følelser, og ikke en religiøs mand som ønsker at blive kunstner. Skulle du vælge det sidste er jeg bange for, at du kommer til at fortryde det senere. Et forkert valg vil kunne ødelægge de gode tanker som dit hjerte nu er opfyldt af."

Efter at have rejst rundt som dirigent i en periode, hvor han blandt andet stiftede bekendtskab med Felix Mendelssohn, slog han sig ned i Paris som organist og kapelmester.

I oktober 1847 - længe før sit første sceneverk Sappho - trak han sig tilbage i fem måneder i karmellitterklosteret Rue de Vaugirard i Paris. I sine memoirer skrev han: "efter et stykke tid gik det op for mig, at det ville være umuligt for mig at leve uden kunsten, og derfor bestemte jeg mig for at komme tilbage til denne verden og forlade den verden for hvilken jeg ikke var skabt".

Ved at adlyde sin sande natur, som forenede guddommelig kærlighed med skønhed og menneskelig varme, blev han en katolsk kristen kunstner hele sit liv. Hans religiøst inspirerede værker er betydelige, noget som Saint-Saëns udtrykte: ... Vi vil aldrig helt forstå, hvilken betydning kristentro og katolicisme har haft for Charles Gounods liv. Det er ham, som siger: "Gud taler i C-dur"!

I 1850 begyndte han at komponere operaer, og hans opera Margarethe (baseret på Goethes Faust) blev en stor succes i hele Europa.

Messe Solennelle en l'honneur de Sainte-Cécile

Sainte-CecileDe færreste ved i dag, at Gounod, den store operakomponist, har efterladt sig lige så meget kirkemusik som scenemusik: Tretten store messer, tre requiem-lignende værker, otte oratorier og større kantater, samt et næsten uoverskueligt antal religiøse korværker og sange.

Flere har ment, at han ydede sit bedste i sine kirkemusikalske værker. Hvis Gounods operaer en gang bliver glemt og støver i bibliotekernes arkiver, så vil Cæciliemessen, La Rédemption og Mors et Vita forblive levende og minde eftertiden om, hvilken stor komponist han var.

Cæciliemessen, som blev komponeret i 1855 og uropført 22. november samme år - på dagen for musikkens beskytter, den hellige St. Cæcilie - i Saint-Eustache-kirken i Paris, hører idag til blandt komponistens mest populære værker. Værket er populært på samme måte som Rossini's Stabat Mater: ikke fordi det er så forskelligt fra operaerne, men fordi det ligner dem så meget. De fleste fortolkninger af dette værk stræber da også mod at give værket et scenepræg.

Cæciliemessen er blevet brugt som filmmusik. Filminteresserede kender antagelig Werner Herzog's film Nosferatu fra 1979.

Akademisk Kor opførte Gounods Cæciliemesse 2. november 2003 i Helligaandskirken.


Yderligere læsning:


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 17-09-2003. Opdateret: 26-04-2004 af Werner Knudsen