Lyre Händel: Israel i Egypten 1998


Holmens_Kirke I 1998 opførte Akademisk Kor Händels Israel i Egypten søndag den 22. marts kl. 20.00

Medvirkende:

Kordramatik

Det sker ikke ret ofte, at man benytter kor til en dramatisk beretning. Men operakomponisten Händel vover det alligevel. Ikke i sine operaer, de var forbeholdt solisterne, men i enkelte af de mange oratorier. Alle kender således de storslåede korsatser i Händels Messias, men dette værk overgås i dramatisk henseende langt af et andet oratorium, Israel i Egypten. Det er skrevet over en af de mest centrale beretninger i det gamle Testamente: om jødernes fangenskab og Egyptens 10 plager, om flugten over det Røde Hav og tilbagekomsten til det forjættede land. I 35 stærkt dramatiske korsatser, afbrudt af enkelte solistiske indslag, skildres disse scener billede for billede. Det storslåede og usædvanlige værk har kun en gang tidligere været opført samlet i Danmark. Men det skete igen i en opførelse med Akademisk Kor og dirigenten Morten Topp søndag den 22. marts kl. 20 i Holmens Kirke. Ved opførelsen udnyttedes kirkens korsarme til opstilling af kor og orkester for at opnå den stereofoniske effekt, som Händel havde forestillet sig mellem de to foreskrevne korgrupper.


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 30-3-1998. Opdateret d. 30-3-1998 af Werner Knudsen