Tanker om Händels Messias

Følelses / billed / vinkel / kommentar-oversigt
Nenia Zenana, 2006

FØRSTE DEL

Forfra og til sats nr. 12 : løfter / forjættelser / profetier før år 0

Sinfonia : en musikalsk beskrivelse af et folk (Israel) i nød som trænger noget så alvorligt til trøst og fred og lys og næring.

1 – Comfort ye : HER dukker første løfte om trøst rent faktisk op når Gud siger : trøst og tal kærligt til Jerusalem – for det trænger hun til. Musikalsk lægger satsen en meget mild og nænsom linie.

2 – Ev'ry valley : Så er der fest. Når trøsten kommer og får lov at gøre sin virkning, så danser hele naturen og landskabet, og alle forhindringer bliver udjævnet fordi.....(svaret kommer i næste sats :-)

3 – And the glory : der skulle gøres plads fordi........der skulle være plads til at Herrens herlighed kunne blive åbenbaret – altså komme til syne så den ses af alle mennesker. Og hvis nogen skulle være i tvivl om hele budskabet i de første 3 satser, så slutter teksten med, at Herrens mund har talt ! Sådan ! Punktum ! - hvilket også bliver understreget musikalsk ”For – the – mouth” som hver gang slås lidt extra fast.

4 – Thus saith the Lord : Her får vi et kig til den anden side af ”Herrens komme”. Den ene er trøsten, den anden er, at jorden skal rystes. Måske kan det opleves lidt underligt, at det også er en del af profetien om Messias' komme og fantastiske kærlighed og frelse osv., det der med, at det også er skræmmende. Vi er ikke vant til at opfatte skræmmende som positivt. Men det sker flere gang i teksten i værket, at vi får den side at se. Her er det beskrevet som, at nogen trænger til at blive rystet lidt – måske vækket lidt, så der bliver sagt ”HALLO – der sker noget nu og verden er forandret, og du kan ikke blive ved med at lulle i din hyggesøvn.” Her er det faktisk hele jorden der får den tur. Fordi !!!! : Gud sender sin engel som skal bane vej, - fordi Messias ikke kun er en mild trøster og et lille barn, - han er også en stor konge.

5 – But who may abide : Fortsættelse af nr. 4 med en beskrivelse af den voldsomhed det kan være når englen baner vejen og Messias som mægtig konge træder ind. Men oplevelsen af hans forfærdelighed er selvfølgelig størst for dét, der ikke kan tåle at se dagens lys. For han kommer og renser, - som der står til sidst. Normalt er det snavs man renser ud, - det er det også her. Snavs på jorden og i menneskesjælene.

6 – And He shall purify : Fortsættelse af nr. 5. Renselsen fortsætter. Her går stemningen lidt over fra det volsomme og skræmmende til det glædelige. Fordi vi begynder at se en mening. Renselse medfører jo at noget bliver rent – og altså bliver det en positiv handling. Det sker også her. Og pludselig står Levi's sønner dér helt rene – og endda med et formål : At de kan frembære gaver for Herren – i retfærdighed – altså som rene....og retfærdige. Og det er tydeligt en glædelig ting – ikke mindst hvis man lytter efter musikken som i modsætning til de sidste to satser har en glad lethed.

7 – Behold a virgin : Her nævnes for første gang at alt det her med trøst og lys og herlighed er et konkret menneske : der skal fødes et barn ! Tilmed så specielt et barn at det skal fødes af en jomfru. Og han skal hedde det han er : Im anu El – med os Gud, - eller Gud med os !

8 og 9 – O thou that tellest : Et par rigtig glade satser om, at det gode budskab (om barnet og jomfruen) skal spredes. Tilmed så effektfuldt og skabende, at den der ser på lyset selv bliver lys fordi : Herrens herlighed er brudt frem over dig !

10 – For behold, darkness shall cover : Her kommer et par satser om vekselvirkningen mellem mørke og lys. Først en mørk og lidt tildækket/hemmelig begyndelse på satsen, som siger hvorfor det var vigtigt med alt det lys : Det var fordi mørket skjuler jorden. Og man hører næsten bogstaveligt hvordan satsen er pakket lidt ind. Men – så kommer det igen : over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.

11 – The people : Tilbage igen til mørket – og de mennesker der vandrer rundt i det og intet kan se. MEN netop de mennesker har jo brug for lys. Og derfor siges det, at netop de mennesker skal se det store lys – Messias. Lyset er netop til dem der bor i ”Mulmets land”. Hvor heldig kan man være !

12 – For unto us : Sidste sats i denne del løfter så den sidste del af sløret : Det handler om et barn, - som skal fødes, - og være konge, - og ha' et navn som imødekommer alt hvad mennesket virkelig trænger til :

Underfuld (hvor tit har vi ikke brug for, at få lov at se de umulige ske : et under)

Rådgiver (hvor tit kan vi ikke være i tvivl om, om livsvejen går lidt til den ene eller anden side)

Vældig Gud (ikke bare en lille Gud, - men en vældig en, i en verden uden ret mange absolutter)

Evigheds Fader (trygheden ved en far som ikke dør eller pludselig forsvinder, - og man fornemmer også at det er en god en af slagsen)

Fredsfyrste (hvadenten det er verden eller menneskesjælen, så er fred vist en kærkommen og efterspurgt vare)

13 – Pifa : en instrumentalsats der flytter os frem til år 0, ud på markerne til hyrderne der sover eller våger, - men hvert fald ånder fred, - så vidt som man fornemmer på satsen.

Sats 14 – 19 omhandler julebudskabet og glæden der spredtes derved. Satserne er alle i dur (der traditionelt er en lidt gladere toneart) i modsætning til hele første del hvor de fleste satser beskriver mørket og dermed behovet for lys og for en Messias. Over halvdelen af dem er i mol – der normalt opfattes mere dyster/mørk. (undtagelserne herfra er nr. 2, 3, 7, 8/9 og 12, som beskriver glæden over den kommende Messias).

14 – There where shepherds : ud af stilheden vokser en engel som fortæller julebudskabet til de bange hyrder. ”And suddenly” - pludselig hører man glimmer og glitter i luften, for den var fuld af engle som sang :

15 – Glory to God : Ære være Gud. STOR glæde og fred på jorden.

16 – Rejoice : Nu får Jerusalem, som var så ulykkelig, lov at GLÆDE sig. For Messias kommer, -

og han stifter fred !!

17 – Then shal the eyes : Mer glæde : Her er en forsmag på underne : blinde ser, døve hører, lamme går og stumme jubler.

18 – He shall feed : Mer glæde : Billedet her er holdt lidt i hyrdesprog, - måske for at holde fast i, at de var de første der fik budskabet, og at budskabet ikke er kompliceret eller kun for dem med 15 års uddannelse eller høj indkomst eller lige næser eller andre ting. Det er et budskab til alle, og det er, at han vil være hyrde og bære de trætte og give hvile til trætte sjæle.

19 – His yoke is easy : Fortsættelse fra satsen før, hvor der tales om at påtage sig en byrde – som tilmed er let ! Det lyder jo umiddelbart modsætningsfyldt. Men måske er meningen, at ydmyghed og sagtmodighed ikke lige er det letteste for mennesket at tage på sig – dermed er det en byrde. Men budskabet er så, at hvis man prøver at eksperimentere med at bære den ”byrde”, så finder man ud af, at det er lettere at leve med den end uden den. Det tilfører åbenbart livet noget andet og positivt at leve på den måde. Og musikken siger da også alt om lethed.

ANDEN DEL

Sats 20 – 29 er langfredag, - en meget tung og smertefuld del.

20 – Behold the Lamb : Se på Messias. I dette billede er han ikke længere hyrden, men lammet, som bærer verdens synd. Billedet er fra Jødedommen, hvor man én gang om året – på den store forsoningdag – fandt et fuldstændig perfekt og førstefødt lam, og så lagde præsterne deres hænder på det og lagde dermed hele folkets synd på dette perfekte og fuldkomne lam, og så slog man det ihjel og ofrede det og dermed var hele folkets synd taget væk. Her er det Messias selv der er blevet det perfekte lam, som bær alles synd.

21 – He was despised : Beskrivelse af Messias som den, der bliver udstødt og frasagt - og mobbet, hvis vi skal bruge nutidens ord. Det siges her, at han var kendt med sygdom og smerte.

22 – Surely : Pludselig ser vi, at al smerten og sygdommen, - som slet ikke var hans egen, for den var menneskets – den blev lagt på ham – ligesom det perfekte lam der fik hele folkets synder. En ret voldsom sats .

23 – And with His stripes : Nu bliver det lidt indviklet – men helt fantastisk : Han var uden skrammer, - men fik lagt alle menneskets sår og kvaler og sygdomme på sig – og ved de sår som han på den måde blev påført, der fik vi lægedom ! Måske blev vores sår og sygdomme simpelthen fjernet fra os på en måde, så de forsvinder – og dermed er vi jo så blevet raske igen.

24 – All we like sheep : Endnu et billede af, at vi som mennesker ikke var særlig gode til at finde ud af vejen gennem livet og vi for vild som en flok skræmte får. Men i stedet for at vi bliver anklaget for at vi ikke kan finde ud af det, så bliver det lagt på Messias, - det perfekte lam.

25 – All they : Al den skyld Messias har fået pålagt har fået konsekvenser, og nu hænger han på korset – en af tidens værste afstraffelses- og henrettelsesformer. Billedet her er omkring korset hvor mængden tilmed hån-ler. Den grimme og voldsomme latter kan tydelig høres i strygerne.

26 – He trusted in God : Her hører vi, hvad de siger, når de er blevet færdige med at le. Dybt sarkastisk og fuld af hån lyder det : Hey, var der ikke noget med at han kendte Gud – orv, så må han da komme og frelse ham..............HAAAAAAAAAA – nåh nej, han hænger jo der på korset og kan ikke rigtig gøre noget og nårh nej, - der kommer vist ikke nogen og hjælper ham !!! HA !

27 – Thy rebuke : tiden står et øjeblik stille; som en film hvor der pludselig slukkes for lyden. Og vi hører hvad der sker i tanken hos Messias : Hans hjerte blev knust, og ikke lægt. Han fik ingen trøst og ingen medynk. Musikken er meget stille og fuld af dyb sorg.

28 – Behold and see : Der er stadig ingen lyd på filmen. Bare et billede af en stor smerte, - hele verdens smerte, - på én mands skulder. Findes der er smerte som denne ?

29 – He was cut off : voldsomt og kort recitativ, Messias skæres af, afrives, fra livet og synker i døden.

STILHED

Sats 30 – 42 er påskemorgen, - opstandelsen og den efterfølgende jubel (m.m.)

30 – But thou : Satsen begynder lidt hemmeligt og vokser frem, efterhånden. Han blev ikke i graven – han brød ud – ifølge gamle profetier skulle dødsriget ikke få hans sjæl og graven skulle ikke beholde ham.

31 – Lift up your heads : Stor fest ! Åben døre og porte på vid gab : Ærens konge kommer – ham der var så levende at døden ikke kunne holde på ham !

32 – Unto which : lille kommentar om, at han ikke bare er en engel. Han er Guds søn og selv Gud.

33 – Let all the angels of God : Når nu han ikke er engel, så lad alle englene lovprise, - ham de lovpriste julenat for at han ville gå ned fra Gudetronen til almindelig menneskestatus – ham priser de nu igen fordi han gik endnu dybere end menneskestatus. Han blev et hånet menneske, som lod sig dømme uretfærdigt og gik et skridt dybere og helt ned i dødsriget. Men så vendte det og nu er han på vej tilbage, - derfor lovprisning.

34 – Thou art gone up on high : Beskrivelse af det, at Messias har været i dødsriget og ”taget fanger med derfra”, og nu har han lov at kalde sig Herre, - også over de genstridige.

35 – The Lord gave the word : Måske er det beskrivelse af den uendelig mængde der blev befriet fra dødsriget. I hvert fald er profeternes skare nu STOR !

36 – How beautiful : Det glade budskab spredes videre fra engle og profeter og ud over hele jorden. Her beskrives glæden over dem, der bringer bud om glæde og fred.

37 – Their sound : SÅ er ringen sluttet : røsten om glædens budskab er nu nået ud over hele jorden !

38 – Why do the nations : Og nu hvor glæden var fuld og hel – så kommer modstanden. Jordens konger og magthavere rejser sig og protesterer over så'nen' fredskonge !

39 – Let us break their bonds : Jordens konger fortsætter og råber i kor : Lad os sprænge deres bånd ! Meget voldsom og hadsk sats.

40 – He that dwelleth : Herren ser det - og ler ! Måske let og overbærende. Han ved jo, at de som små børn kan stampe i jorden og brokke sig, men slaget er vundet og de der vil had og ufred har tabt.

41 – Thou shalt break them : I mødet mellem på den ene side freden og lyset og på den anden side mørket, hadet, selvgodheden og hovmodigheden, der vil lyset pulverisere mørket; slå det i stykker og sprede det.

42 – Halleluja : Derfor er sjælen sat fri til at ånde og lovprise og blomstre !

TREDJE DEL

43 – 52 er en nutidsdel. Det er her vi får lov at se, at det her er en fantastisk historie, - men det er ikke bare et eventyr. Det kan også bruges til liv og fred i dag.

Emnet er i høj grad døden, - som er død, - og som derfor ikke længere er den ultimative trussel og menneskets fjende nr. 1.

43 – I know : Vildt provokerende siger teksten : Jeg VED at min forløser lever. Forholdet til Messias handler ganske vist om tro, men her er troen så stærk at der står : Jeg VED !

Derfor siger teksten videre – ”når min hud er væk og mit kød er borte, - så skal jeg se Gud !”

Musikalsk hører man også freden i erkendelse af, at jeg skal ikke dø – jeg skal leve !

44 – Since by man : Døden er kommet ved ét menneske (Adam) – og opstandelsen er kommet ved ét menneske. Så ligesom alle blev dødelige ved ét menneske – sådan skal alle også blive levende ved Kristus. .....og det er så her det er nutid. For betegnelsen ”alle” er der ingen der er udenfor. Så det at få lov at smage LIVET, det er altså forbeholdt alle, uden undtagelse.

45 – Behold I tell : Og hvis vi skulle være i tvivl om hvordan det ser ud når det ellers dødelige menneske får lov at smage udødeligheden og livet, så får vi lige en prøve på det her. Spændingen tændes i recitativet ”Se, jeg siger jer en hemmelighed”

46 – The trumpet : Trompeten (eller basunen) vækker de døde så de OPSTÅR ! Og vi ser det for os. Kaos på kirkegårdene. Alle gravene går op og alle kommer til live. Den store

levendehedsrevolution !

47 – Then shall : Teksten siger egentlig det hele : Døden er opslugt, - sejren er vundet.

48 – O death : Døden har ingen brod eller sejer. Den er ikke forsvundet, - der tales jo til den, hvilket må forudsætte at den er til stede. Men den har ingen magt længere. Bag hele den uendelig og uoverskuelige række af mørke og lys, der står livet og lyset bagerst som det stærkeste og sejrherre.

49 – But thanks : hvilket vi gerne vil sige tak for, - af stort helt og fuldt og taknemmeligt hjerte, - ikke mindst fordi vi får lov at dele sejren. Man kan nok ikke forestille sig FCK vinde over Brøndy, og så bagefter sige ”nej, vi gi'r jer alligevel sejren selvom den ikke er jeres”. Men det er det der sker her. Messias vandt livet – og nu gir' han sejren og livet videre til os – selvom vi nok ikke har fortjent det. Men det gør nok bare taknemmeligheden større.

50 – If God before us : Hvis Gud er for os, så kan ingen anklage os. Ingen kan fordømme os. Al den skyldfølelse vi kan føle os forpligtet til at ta' på os, den har vi lov at frasige os og slippe.

51 – Worthy : ”Værdig er lammet”; der vendes igen tilbage til billedet af Messias som lammet, der blev slagtet, men som nu er genopstået og er værdig til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov. Der er ikke kommaer imellem. Der er og'er, hvilket netop gi'r en næste forpustet omremsning som man næsten ikke kan blive færdig med at sige tak.

52 - Amen : Sådan er det. Det står fast. 135 gange bliver der sagt Amen. Traditionelt er gentagelse med til at understrege og fastslå. Men 135 gange – så er det vist slået fast udover det sædvanlige.

(Amen : er et hebraisk ord, der bruges med bekræftende eller forsikrende betydning =
"det står fast !" "det er sikkert !" "sandelig !" "det ske !" eller lignende. )

TANKER

Som optakt til årets Messias har jeg siddet og skrevet kommentarer til hver eneste sats i hele værket.

Det har været rigtig spændende, ikke mindst fordi det så springer tydeligt i øjnene, at der er ting der går igen – og igen.

Budskabet om fred er en af de ting der går igen.

Budskabet om glæde også.

Men behandlingen af mørke og lys går både igen og ses fra mange vinkler værket igennem :

1) I første del er vinklen i høj grad folket der er i mørke, som får lovet, at de skal se et stort lys; og også at de selv skal blive lys. Julenat bliver så oplyst af ”Herrens strålende herlighed”.

2) I anden del er det meget kampen mellem lys og mørke der er tydelig. Først i spændet mellem mørket langfredag og lyset påskemorgen og siden – hen mod slutningen af anden del - i billedet med kampen mellem lyset der spredes ud over jorden og mørket i jordens konger – og vores egne små indre konger !

3) I tredje del er lyset kontrasten til døden og mørket, som har mistet sin magt og kraft.

Men heletiden er der kontrastbeskrivelser – lys OG mørke, - hvilket har fået mig til at tænke over, at lyset ses tydeligst når det står i kontrast til mørket.

Vores nabo er ved at bygge hus, og tømrerne knokler morgen, middag og aften. Om dagen tænker jeg ikke ”sikke meget lys de har til at arbejde” - for de har jo bare dagslyset som er det samme som det er her hos os 50 meter derfra. Men om aftenen tænder de deres arbejdslamper, og så ses det pludselig rigtig tydeligt, at de har meget lys at arbejde i – fordi lyset står i kontrast til alt mørket omkring.

Jeg tænker videre, at taknemmeligheden over lyset bliver større når mørket er en realitet. At lysets virkning bliver større når mørket er lige ved siden af.

At lyset bliver mere atraktivt for den der er i mørke, og at mørket måske bliver mere mørkt for den der er i lyset, - og dermed bliver glæden over lyset måske også større og lysten og driften til at dele og sprede lyset måske også.

En vis har engang sagt : Hellere sprede lys end at forbande mørket.

Det er ønsket : At Messias må tænde lys !