Lyre Händel - før Messias.

Når vi taler om Händels oratorier, så tænker de fleste straks på Messias. Og dog skrev han ikke mindre end 28 oratorier - der allesammen er helt anderledes. Det at skrive oratorier begyndte endda som et art supplement - oratorierne kunne nemlig opføres i ugerne op til påske, Hvor man ikke måtte spille opera. Og Händel ville lave operaer. Som 18-årig kom han til Hamburg og blev violinist i operaorkestret; men da cembalisten en dag var fraværende, fik han lov at overtage dennes plads og viste straks sine virtuose anlæg. Men han komponerede også, og allerede hans første opera Almira fik stor succes. Men operaen var i krise; publikum ville have komedier, og den voksende pietisme ønskede i from inderlighed at lukke teatrene.

Så tog Händel på egen hånd til operaens land - Italien. I årene I 1706-1710 rejste han som cembalovirtuos og komponist mellem Firenze, Venedig og Rom, hvor han blev indbudt som gæst i de rigeste fyrstehuse og i de lige så velhavende kardinalers paladser. Men 171O vendte han tilbage til Tyskland og blev kapelmester og musiklærer ved hoffet i Hannover. Men her var intet operahus, så året efter får han orlov for at rejse til London og opføre sin opera Rinaldo.

Succesen er sa stor, at han det følgende år igen tager til London, hvor han tager fast ophold og helt "glemmer" sin stilling i Hannover. Den bliver han dog mindet om, da hertugen 2 år senere bliver udråbt som kong George I af England. Dog - kongen er ham nådig stemt (og vel heller ikke helt utilfreds med, at det er en tysker og endda hans tidligere huslærer, der nu er Londons mest fejrede operakomponist). I hvert fald bliver kongefamilien og dermed en stor del af adelen i årene fremover de trofaste støtter for Händels operakompagni.

Men i 1727 dør George I. Og hans efterfølger George II er ikke helt så positiv. Værre er det dog, at interessen for den stive italienske Opera seria er ved at svinde. Det er et bredere publikum, som nu kommer i operaen, og de ønsker at høre operaer, der er morsomme, og som er på engelsk. En opsætning af The Beggars Opera - Tiggeroperaen - på en konkurrerende scene går for fulde huse, mens Händels egne operaopførelser har svært ved at samle folk. I 1728 lukker hans operakompagni, og de følgende år går det stadig værre. Men Händel er stædig og skriver hvert år to nye operaer, skønt han nu hverken har teater eller publikum.

Det var ikke uden grund, at Händel vægrede sig mod at skrive musik til engelsk tekst. For skønt han levede det meste af sit liv i London, lærte han aldrig at tale ordentligt engelsk. He was despised er en af de smukkeste arier i Messias. Som bekendt er der kun to stavelser i udtalen af ordet despised, men Händel skriver tre. Men han bør tilgives, når han er i stand til at skrive forkert på en så gribende måde! For at skaffe lidt penge i kassen gik han nu uden den store begejstring med til at opføre oratorier hvert år i ugerne inden påske. Oratorierne Esther, Deborah og Athalia m.fl. blev skrevet til dette formål. Men arbejdet med oratorierne kom oven i det sædvanlige operaarbejde. Og til sidst blev det for meget.

Den 13. april 1737 fik Händel et slagtilfælde, som gjorde ham lam i højre side. Han kunne ikke gå, og langt mindre komponere. På lægernes anbefaling rejste han til de berømte svovlbade i Aachen, fordi det muligvis kunne helbrede ham. Og det kunne det! Med al sin stædighed blev han siddende i badene 3 gange så lang tid, som det var anbefalet. Og efter få ugers behandling kunne han atter gå. Nonnerne, der passede ham, mente at den hurtighed, hvormed han blev helbredt, var et sandt mirakel. Få timer efter at han var i stand til selv at rejse sig fra svovlbadet, hørte man ham sidde ved orglet i den lokale kirke og spille, som man aldrig havde hørt det før. Var det ikke et mirakel, så vidner det dog om, at Händel har haft en utrolig stærk konstitution og en stædig vilje til at blive rask. Vel tilbage i London kunne han konstatere, at hans operakompagni havde tabt 10.000 pund på den forløbne sæson. Det var mange penge dengang. Og så gik han i gang med at komponere nye operaer!

Men en ny sorg rammer ham. Den 20. nov. 1737 dør drunning Caroline og dermed hans sidste beskytter indenfor den kongelige familie. Händel havde kendt hende, siden han som ung huslærer underviste hende i Hannover i 1710, og han skriver til hendes begravelse et af sine smukkeste værker: The Ways of Zion do Mourn. Ved begravelsen var der som altid ved sådanne lejligheder et stort opbud af medvirkende: 80 sangere og 100 musikere. Da operaopførelserne stadig gik dårligt, måtte Händel nu for alvor til at komponere egentlige oratorier, og han skriver i sommeren 1738 to store oratorier: et "opera-agtigt" med mange solister og en mindre rolle til koret, Saul, og et "anthem-agtigt", hvor koret har den dominerende rolle, Israel in Egypt. Til det sidste værk benytter han sin sørgeode fra dronning Carolines begravelse som den indledende del. Israe1 in Egypt er Händels mest storslåede kororatorium med et væld af 4- og 8-stemmige kor, der skildrer Egyptens 10 plager og flugten fra Egypten til det forjættede latid. Værket høres uhyre sjældent (men opføres dog af Akademisk Kor søndag 22. marts 1998).

Oven i de øvrige trængsler kom nu også en naturkatastrofe. Midt i de hårde år, hvor England var i krig med Spanien, kom en isvinter så streng, at Themsen var nærmest bundfrossen. Frosten var så streng, at Händel måtte aflyse sine forstillinger. Omsider havde han fået nok af London og opera, for han begynder i sommeren 1741 at komponere små italienske duetter, som var meget yndede som underholdning ved de tyske fyrstehoffer. Händel var tilsyneladende ved at tage afsked med England.

Da får han uventet besøg af vicekongen over Irland, lord William Cavendish, som beder ham i vintersæsonen lave en koncertrække i Dublin omfattende nogle af de keudte oratorier samt "nogle nye stykker". Og nu får Händel travlt. De små italienske duetter bliver fluks forvandlet til And He shall purify - For unto us - His yoke is easy - All we like sheep; og på kun 22 dage er Messias færdig. Og hvilket oratorium: der er ingen handling som i alle de øvrige, men de bibelske tekster spejler alle kirkeårets højtider. Samtidig er det et rejseoratorium: kun 4-stemmigt kor, overkommelige solostemmer og lille orkester. Det skal jo trods alt opføres i provinsen. Og Händel har fået sit kampmod tilbage. Få dage efter at have afsluttet Messias kaster han sig over et nyt stort og pompøst oratorium: Samson - for tænk, hvis man nu skulle komme tilbage til London! Vi skylder lord Cavendish stor tak for sin opfordring til Händel. Det er hans skyld, at dette lille "rejseoratorium" er blevet til og i dag er et af den klassiske musiks mest opførte storværker.

December 1997
Morten Topp


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Dannet: 25-1-1997. Opdateret d. 26-1-1998 af Werner Knudsen