LyreGiovanni Pierluigi da Palestrina

palestrina01 (13K)

Biografi

Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525/26-1594) er idag utvivlsomt 1500-tallets mest berømte komponist, og har da også lagt navn til "Palestrinastilen", som man betegner hans skrivemåde indenfor hans primære kompositionsform, det kirkelige a capella diatoniske kontrapunkt. Palestrina og Lassus repræsenterer modsatrettede tendenser i senrenæssancens musikhistorie, både hvad angår personlighed, professionel attitude og historisk kontekst. Mange anser Palestrina for sin tids arketypiske kirkemusik-komponist. Han var ikke videre kendt udenfor Italien (modsat Lassus, som var Europas mest berømte komponist og den mest publicerede på den tid), og det ser således ud, somom de to komponisters posthume omdømme ikke kan tages som udtryk for deres berømmelse i deres levetid.

I modsætning til den berejste Lassus, tilbragte Palestrina næsten hele sit liv i Rom, hvor han arbejdede skiftevis i tre store kirker; Santa Maria Maggiore (hvor han fik sin uddannelse, bl.a. som kordreng) 1537-? og 1561-1566, Peterskirkens Cappella Giulia 1551-1555 og 1571-1594, og San Giovanni 1555-1560. Han skrev ca. 700 værker. Heraf er de 94 verdslige madrigaler, mens resten - en enorm mængde motetter og 104 messer etc. - er kirkemusik eller (for motettens vedkommende) indenfor den "grå" kategori af stykker, der sætter sig imellem to stole. Det er for de over hundrede messekompositioner (heraf 51 parodimesser), at Palestrina er mest berømt.

palestrina02 (31K)

Missa Papae Marcelli

Palestrinas bedst kendte komposition er messen Missa Papae Marcelli fra 1567. Denne messe reddede ifølge myten den polyfone kirkemusik fra at uddø, da modreformationens kardinaler blev sure på det imitative kontrapunkt, der hidtil havde været fremherskende, fordi det tilslørede teksten. Dette, samt et ønske om at stoppe den musikalske sammenblanding af gejstlige og verdslige stilarter (f.eks. parodimesser baseret på chansoner), var et af hovedemnerne for det tredie og sidste kirkemøde i Trent i 1562.

To kardinaler, Carlo Borromeo og Vitellozzo Vitelli, blev sat på opgaven at luge ud i musikken. De gav Palestrina til opgave at skrive en messe, der skulle være seriøs, gejstlig uden verdslig indblanding, og hvor teksten kunne høres og forstås. Og resultatet heraf blev Missa Papae Marcelli, af hvilken en stor del (f.eks. Gloria-satsen) er skrevet i strengt homofonisk-syllabisk stil, så ordene tydeligt træder frem. Hermed var kardinalerne overbevist om ikke at fjerne polyfonien fra kirkemusikken - og Palestrina siges altså at have "reddet" den polyfone musik. Det er omdiskuteret, hvor meget af denne historie, der er myte, og hvor meget, der er sandt. Men historien fremgår i Bainis Palestrina-biografi fra 1828 (den første komponistbiografi nogensinde).

Tak til Katrine Nordland for denne introduktion til Palestrina og hans musik.

Akademisk Kor opfører Palestrinas Marcellusmesse ved tre koncerter i juni 2004.


Yderligere læsning:


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 26-04-2004. Opdateret: 26-04-2004 af Werner Knudsen