Lyre Agnete Munk Rasmussen

Agnete Munk Rasmussen
Agnete Munk Rasmussen er sopran. Hun er uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium 1990-95 hos bl.a. Vagn Thordahl, Lone Koppel og Ingrid Bjoner med videre studier hos Susanna Eken.

Agnete Munk Rasmussen havde sin operadebut i 1996 ved festspillene i Wexford, Irland, hvor hun sang Nathalie i G. Meyerbeers opera L'Étoile du Nord. Hun har på Det kgl. Teater sunget Euridice i Philip Glass' opera Orphée, og med stor succes Nattens Dronning i Michael Melbys opsætning af Tryllefløjten. Hun har været solist ved flere tyske operaer, og har herhjemme sunget Christine i Phantom of the Opera på Det Ny Teater. Udover sit virke som operasanger er Agnete Munk Rasmussen også en efterspurgt solist til oratorier og kantater.

Agnete Munk Rasmussen var for første gang solist med Akademisk Kor i Mendelssohns Elias 2003.


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 28-02-2003. Opdateret: 14-04-2003 af Werner Knudsen