LyreAdam Riis

Adam Riis
Adam Riis, tenor, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2005 og har efterfølgende modtaget undervisning af bl.a. Klavs Lewinsky, Tonny Landy og Paul Hillier. Han har sunget i Ars Nova og Radiokoret og er nu ansat i DR Vokalensemblet.

Med solistisk virksomhed i Skandinavien, Holland og Tyskland har Adam Riis gjort sig bemærket med ensembler som Arte dei Suonatori, Concerto Copenhagen, Baroksolistene, Den Danske Strygekvartet, DR Symfoniorkesteret, Sao Paulo Symphony Orchestra, Kaleidoskop Berlin, Athelas Sinfonietta og New Jungle Orchestra, med hvem han har uropført et værk for tenor og otte nyere Renaulter, skrevet til ham af Pierre Dørge.

Adam Riis har indspillet evangelistpartierne i de internationalt anmelderroste udgivelser af Schütz' Juleoratorium, Jesu syv ord på korset og Johannespassionen med Coco, dirigeret af Paul Hillier. Adam Riis har sunget Lehrbube i Wagners Mestersangerne på Det Kongelige Teater og Tinka i Puccinis Kappen med Opera i Provinsen.

Adam Riis er desuden en dedikeret Lied-sanger og blev med pianist Christian Westergaard udvalgt til prestigiøse konkurrencer i Wigmore Hall og Thomas Quasthoffs Das Lied i Berlin i 2009. Efterfølgende har han uddannet sig som Crear Scholar hos Malcolm Martineau i Skotland.

Adam Riis har bl.a. været solist i Monteverdis Mariavesper, Buxtehudes Membra Jesu Nostri, Bachs Matthæus- og Johannespassion, Juleoratorium samt H-mol-messe. Adam Riis har modtaget Sonningfondens stipendium og Van Hauens legat.

Adam Riis var for første gang solist med Akademisk Kor i Bach-koncerten 2006 og var igen solist i Händels Messias 2008, i Händels Israel i Egypten 2011. i Schuberts Messe i Es-dur 2011 og i Händels Messias 2011. Han er igen solist i Händels Messias 2018.


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 29-1-2009. Opdateret: 21-121-2018 af Werner Knudsen