Lyre Amatør hvor andre tier

Anmeldelse af Johannespassionen 28.3.2004.

Berlingske Tidende 30. marts 2004, 2 sektion, magasin, side 10

Koncert, 4 stjerner ud af 6

Koncerter: Weekenden bød på hele to koncerter med amatører, halvprofessionelle, næsten professionelle - og hvem der ellers går og beriger hovedstadens musikliv.

Af Søren H. Schauser

»Tænk at Bach kan lyde så umelodisk!« Ordene faldt mellem to damer under søndagens opførelse af den store Johannespassion. Men faktisk lød musikken ikke specielt umelodisk. Den lød bare klart.

For klarhed er det, amatører kan tilføre stor musik. I hvert fald de bedste amatører – og til dem hører Akademisk Kor og Akademisk Orkester. Hvad professionelle har i troskab mod håndværket, har amatører i troskab mod kunstværket.

Så jo. Johannespassionen blev en stor oplevelse. At den ofte blev helt international, skyldtes de betalte medvirkende – ikke mindst tenoren Kristian Sørensen, der stadig mere lyder som dansk musiks svar på Peter Schreier. Sikke han kan!

Men også alten Andrea Pellegrini udvikler sig hurtigt for tiden. Og dejlige sangere som Marianne G. Nielsen, Ole Støvring Larsen og Hans Lawaetz virkede helt smittet af amatørernes gejst.

Eller var det snarere af dirigentens kunnen – den ret oversete Nenia Zenana?

Berlingske Tidende, 30.3.2004
Søren H. Schauser


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 05-04-2004. Opdateret:05-04-2004 af Werner Knudsen