Hildegard von Bingens musik lyder under Marmorkirkens kuppel

Anmeldelse af koncerten med Akademisk Kor 4.4.2002.

Da denne koncert med Akademisk Kor er til ende, kan publikum høre sit eget bifald som velsignende manna drysse ned fra oven. Her er frelsens mulighed intakt. Omringet af Meldahls kirkebygnings skamløse og vellykkede leg med Pantheons og Peterskirkens indre herligheder står sopranen Marianne G. Nielsen og lader sin stemmes fantastiske modulationer nå op i det svimlende kuppelhvælv til Hildegards 800 år gamle hymne "O quam mirabilis" - "åh, hvor forunderligt". Senere gentager hun kunststykket med "Columba aspexit per cancellos fenestrae" - "Duen så gennem rudens gitre".

Imens er koret i tre rækker vandret syngende gennem kirken med "O virtus Sapientiae", hyldesten til visdommen. Ledet af dirigenten Nenia Zenana skiftes der nu mellem mænds og kvinders hymner og til blandet kor. Igen viser solosopranen, med "O rubor sanguinis" - "Åh, røde blod" - hvordan man forsvinder i altet, og lærdommen annammes af koret i sekvensen om den hellige Eucharius.

Alligevel sluttes der ikke med det bortvejredes velsignelse, for "O felix anima" - "Åh, salige sjæl" lader i hvert fald for nuets tilhører de flakkende sjæle blive tilbage, da koret med sin skønttonende enstemmighed er vandret bort igen. Porten ud til københavnernatten giver udsyn til byggekranerne ovre ved den nye opera. Havde hr. Møller været katolik, var der måske i stedet skudt en katolsk domkirke i vejret.

Weekendavisen, 12.4.2002
Peter Johannes Erichsen