Matthæus-passionen 1995 Matthæus-passionen 1995I år er det 96 år siden, at Akademisk Orkester blev grundlagt. Mere rundt er dog Akademisk Kor's 60 års jubilæum i år, og det markeredes søndag ved en opførelse af Bachs Matthæuspassion i Københavns Domkirke; til efteråret opføres Verdis Requiem som jubilæumskoncert nummer to.
Kirken var naturligvis fuld forleden. De første tilhørere stillede op halvanden time før koncerten for at sikre sig en god plads, og køen snoede sig rundt om hele kirken.
Det er da også en begivenhed, hver gang man opfører dette krævende Marathonværk. Matthæuspassionen fordrer stor teknisk kunnen af sine udøvere - og med sin varighed på tre og en halv time også stor fysisk udholdenhed.
Opførelsen blev smukt båret af det jubilerende kor som havde fin klang i alle stemmer og fungerede musikalsk med livlig smidighed under Morten Topps inspirerende ledelse. Meget af tiden er det delt op i to uafhængige kor, symboliserende Zions Døtre og De Troende, trods de store afstande på grund af de mange medvirkende forløb det ubesværet og gnidningsfrit - også når Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor blandede sig med professionel præcision.
Akademisk Orkester var Iigeledes delt i to lejre og spredt over et stort wal, men præsterede meget godt samspil. Adskillige gode soli gjorde sig godt bemærkede, Nette Stormlund Christensen med en dejlig obo, Svend Dorph og Josefin Lykken på virtuose violiner og Mogens Rasmussen med dramatisk gambespil. Det er fint i et sådant orkester at have fløjtenister, der kan spille både tværfløjte og blokfløjte.
John Laursen er en virkelig rutineret evangelist, hvis der er noget, der hedder sådan. Han har de høje tenortoner, det levende foredrag og ikke mindst den fysiske udholdenhed til ikke at lyde træt tilsidst. Det er et stort parti at synge.
Ulrik Cold skilte sig ud fra den øvrige opførelse med sit dramatiske, næsten operaagtige foredrag som Jesus. Han har stor myndighed og styrke i denne rolle. Han var hasteindkaldt på afbud fra en anden sanger, den ene havde feber, den anden hed meget passende Cold.
Johan Reuter var interessant at høre. Han har en storartet ungdommelig basbaryton, der lod prægtigt i bas-arierne. Men han formåede også at karakterisere Judas, Petrus og Pilatus alene med stemmen; han bliver god på en operascene.
Inger Dam-Jensen kastede gyldent Iys over aftenen med dejlige sopranarier, der symboliserer det troende menneske. Alten synger om hjertets omvendelse, om bod og anger. Det var Pia Hansen, der klangligt passede fint til Inger Dam-Jensen i deres duet med kor. Tenorsolisten udtrykker det Aktive Menneske, og det gjorde han smukt gennem den svenske Thomas Annmos velklingende stemme. Bassen står for Troens Fundament, der som sagt lå solidt hos Johan Reuter.
Morten Topp har tyve års jubilæum i år som dirigent for Akademisk Kor og Orkester. Hans flammende ildhu og fortrinlige musikerskab er en meget væsentlig grund til de Akademiske koncerters høje stade.
Da man forlod kirken, kunne man betragte den nye orgelfacade. Officiel indvielse på søndag, men instrumentet bliver først helt færdigt senere på foråret.
Kristeligt Dagblad 4.4.95 - Thomas Viggo Pedersen