Mendelssohn: Elias
Mendelssohn: Elias
|
| Mendelssohn |
Felix Mendelssohn-Bartholdy, tysk komponist, født 3.2.1809 i Hamburg, død 4.11.1847 i Leipzig.
Felix Mendelssohn-Bartholdy var barnebarn af den jødiske filosof Moses Mendelssohn; men hans far, Abraham Mendelssohn, tilføjede Bartholdy til sit navn, da han blev kristent døbt, og Felix blev opdraget i den lutherske tro. Faderen var en velhavende bankmand, og Felix og de andre børn (deriblandt komponisten Fanny) fik en god og bred opdragelse. Felix og Fanny blev først undervist i klaverspil af deres mor Lea, og senere af forskellige komponister.
Mendelssohn var et musikalsk vidunderbarn, og skrev fx ouverturen til En Skærsommernatsdrøm da han var 17 år. Han var - ud over at være komponist - pianist og organist, dirigent, konservatoriedirektør i Leipzig og amatørkunstmaler.
Mendelssohn var et af de mest betydningsfulde navne i den tyske romantiske musik, og han havde meget stor indflydelse på datidens musikliv. I sine kompositioner kombinerede han den romantiske glød med den klassiske præcise. Når hans musik er bedst, er den beåndet og uendelig smuk, mens andre dele af hans produktion nærmer sig det banale.
Ud over sit virke rejste Mendelssohn meget, især til England, som han besøgte 9 gange. Han nød stor popularitet i England, og hans store oratorium Elias, der oprindelig blev komponeret til tysk tekst, blev uropført i Birmingham i engelsk oversættelse 1846.
Mendelssohn skrev - bortset fra opera - betydningsfulde værker inden for alle de klassiske områder. Han døde uden forudgående sygdom i 1847, kun 38 år gammel.
Akademisk Kor opfører oratoriet Elias i Helligaandskirken, og har adskillige gange opført Mendelssohns smukke a cappella motetter.
Mendelssohn var en af hovedkræfterne bag genopdagelsen af J.S.Bachs musik, og han elskede Händels oratorier. Forbindelsen til disse store mestre og deres teknikker høres tydeligt i Mendelssohns oratorium Elias, især omkring den effektive brug af koret i forskellige roller.
Oratoriet fortæller historien om profeten Elias, en af de mest dramatiske fortællinger i Det Gamle Testamente. Det kan virke underligt, at Mendelssohn valgte netop Elias som sit emne, Mendelssohn var en blid og venlig person, mens Elias var en af de mest voldsomme og hævngerrige profeter. Måske har Mendelssohn følt en forbindelse til sin drøm om en moderne politisk leder. Han skrev i 1838 til sin ven Schubring, der arbejdede med ham på oratoriets tekst: "Jeg forestiller mig Elias som en rigtig profet, en af den slags, vi kunne bruge i dag: Stærk og idealistisk, og dog hidsig, vred og bekymret, i modsætning til dagens banale mennesker, i øvrigheden eller blandt folket. Han var på kant med næsten hele verden, og blev dog båret til Himmels som på englevinger".
På den samme tid var der stærke religiøse uoverensstemmelser i Berlin, og Mendelssohn har formodentlig også været inspireret af denne ved at fokusere på en lignende bibelsk konflikt, der foregik i Israel og Judæa over guderne Jehova og Ba'al. Mendelssohn selv bekendte sig ikke til nogen religion.
Musikken er stærkt dramatisk, og Elias er vel det mest dramatiske oratorium, der nogensinde er skrevet. Sopranpartiet blev skrevet til Jenny Lind, som Mendelssohn havde et varmt venskab med. Han kendte hendes stemme godt, og det hævdes at han især elskede hendes høje F#. Det er for hende at F# ringer i arien "Höre, Israel". Lind besluttede imidlertid, at hun hellere ville have sin engelske debut i en opera, og Elias fik derfor premiere uden hende. Sopranen, som i stedet fik partiet, bad Mendelssohn om at transponere Höre en hel tone ned, men han nægtede, og truede i stedet med at finde en anden sopran.
Elias opføres for første gang af Akademisk Kor i Helligaandskirken 2003.
Elias var den betydeligste profet under Israels kong Akab, som regerede fra 875 til 854 før Kristus.
Navnet Elias har vi overtaget fra det græske sprog, men han hedder oprindeligt Elija på hebraisk. Det betyder "Jahve er min Gud". Elias' livsforløb er beskrevet i Det Gamle Testamente - nedfældet i 1. Kongebog, kapitel 17 og fortsætter frem til 2. Kongebog, kapitel 2.
Kong Akab var langt mere ugudelig end sine forgængere. Da han gifter sig med den hedenske prinsesse Jesabel fra Sidon, bygger han et tempel og et alter for Sidons afgud Ba'al. Derfor træder Herrens profet Elias frem for Akab og varsler en af Gud iværksat tørke. I første omgang unddrager Elias sig tørken ved at tage ophold ved bækken Krit, hvor ravne udsendt af Gud holder ham med fast føde. Men efter et års forløb er bækken tørlagt.
Elias får så bud fra Gud om at opsøge en enke i Zarepta ved Sidon. Da enken giver sit sidste forråd af mel og olie til Elias, belønnes hun på sælsom vis rigeligt med begge dele, så længe tørken varer. Så bliver enkens søn syg og dør, men Elias kalder ham til live ved at kaste sig over ham tre gange, imens han beder til Gud.
Efter tre års forløb opsøger Elias igen kong Akab - nu med et forslag om ved en gudsdom at få afgjort, om Gud eller Ba'al er den stærkeste. Styrkeprøven skal stå mellem 450 Ba'als-profeter og Elias. Der hentes to unge tyre. Ba'als-profeterne hugger den ene tyr i stykker og lægger den på noget brænde, men de må ikke tænde ild. Det skal Ba'al gøre. Fra morgen til aften påkalder profeterne Ba'al, de skærer sig med knive og syle, så blodet flyder, men Ba'al svarer ikke. Elias spotter dem og siger, de skal råbe højere, for måske er Ba'al rejst bort eller faldet i søvn. Intet sker. Da ofrer Elias sin tyr, påkalder Gud, og straks slår Guds ild ned og fortærer både offeret og brændet. Elias lader derpå alle afgudsprofeterne dræbe. På toppen af Karmel bøjer Elias sig derefter syv gange til jorden med ansigtet mellem hænderne. Og den sidste gang dukker regntunge skyer frem på himmelen, og tørken er slut.
En dag, da Elias er ude at gå en tur ved Jordanfloden, siger han til sin elev, Elisa: "Ved du, at Gud i dag vil tage mig bort fra dig?" Og i det samme kommer der en ildvogn med ildheste og skiller dem ad, og Elias farer med op til Himmelen i stormvejret. Gud lader dog gennem profeten Malakias kundgøre, at Elias en dag skal komme tilbage.
I Det Nye Testamente dukker Elias op igen. Nemlig i beretningen om Jesu forklarelse på bjerget, der findes i Markusevangeliets kapitel 9. Jesus tager sine disciple Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Deroppe forvandles han for øjnene af dem, og hans klæder bliver blændende hvide som lyset. Og Elias kommer til syne for dem sammen med Moses, og de står og taler sammen med Jesus. Da kommer der en sky drivende og indhyller dem, og fra skyen lyder en røst: "Denne er min Søn, den elskede, hør ham!" Og straks efter, da de igen kan se hinanden, er der ingen andre end dem selv og Jesus alene.
Sluttelig optræder Elias og Moses igen sammen i Johannes' Åbenbaring, kapitel 11, hvor de skal fungere som Guds vidner før dommen. Elias var en ensom og kompromisløs kæmpe, i en kappe af ugarvet skind, med et læderbælte om livet, uden fast bolig - som en rovfugl slår han fra tid til anden ned på folket, særlig på kongen. Elias trodser sin samtids vældigste kræfter og forsøger lidenskabeligt at fortrænge dem. Det er en mand, der tror, og en mand, der er åben for Guds ord.
Elias opførtes for første gang siden 1962 af Akademisk Kor i Helligaandskirken 2003.
Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk