Barokke indfald

Køen uden for Domkirken i København i julemåneden er en sand fornøjelse. Man falder til ro i mørket og studerer de mange mennesker, som man om lidt skal skilles fra. For når vi lukkes ind i kirkens vidunderligt lysende nøgternhed, finder vi helt forskellige pladser, alt efter kampinstinkt og gemmelegstrang. Nogle kommer på omgangshøjde med kor og orkester fremme på det flade gulv, andre vælger at danne positurer højt oppe blandt balustraderne og blive holdepunkter for det eksalterede. For Händels "Messias" har som jublende mål både at gennemgløde folkemængden på gulvet og de spejdende i det høje.

Abstraktionen i Georg Friedrich Händels barokværk gør den store hvidhed i C. F. Hansens klassicistiske tempel til en pålidelig formidler. Netop i dette atelierlys kommer ædelmetallerne i "Messias" for alvor for en dag. Det er Akademisk Kor og Orkester, der denne jul tre aftener opstemmer 3 gange 1200 lyttende mennesker. Mens dirigenten Morten Topp frigør den umådelige jubel i musikken, træder de 4 sangsolister i karakter som det altid sker ved gode oratorieopførelser: Tenoren Michael Kristensen bliver den roligt bedrevidende engel, bassen Hans Lawaetz den dirrende anelsesfulde. Sopranen Bodil Arnesen formidler livssødmen, alten Ulla Munch giver os dødsskyggen.

Oplever man "Messias" på plade, er det som at betragte en film i et klippebord. Händels montagekunst springer i øjnene uafbrudt. Filmens glæder har altså altid eksisteret. Ved en levende opførelse under åben kirkehimmel ser man med sine egne øjne de forskellige tændsatser af kor og soli, der fører op til hallelujah-koret. Alle vil de gerne have æren af at agere sprængblyant. Det er en sjæle-screening af de voldsomste. Frue Kirke er som skabt til det.

Så er det man spørger sig selv: Når Akademisk Kor og Orkesters næste fremstød er Händels "Israel i Egypten", hvorfor opføres det så ikke som indvielsesoratorium i Københavns nye Musikhus på Israels Plads? Med foyer-udsigt til Ørstedsparken, med i forvejen fuldt udbyggede parkeringskældre, med Nørreport Station på kloshold - hvorfor er det ikke på dette tomme ornråde, at byens koncertsal til erstatning for det brændte Odd Fellow Palæ har rejst sig? Hvad i alverden holder Københavns kommune borte? Den ønskede nye Opera kunne vel også få ideen, der er endda et grønttorv i nærheden præcis som ved Covent Garden. Men lige nu er der jo en tendens til, at ethvert kommende operahus skal spejle sig i vand. Altså, klem på med koncertsalen, Kramer!

Weekendavisen, 18.12.1997
Peter Johannes Erichsen