Sergei
Rachmaninov
Biografi:
Komponisten, dirigenten og pianisten Sergei Rachmaninov blev
født i Rusland i Oneg, Novgorod i 1873 men slog sig siden hen
ned i USA fra 1919. Han døde den 28.3.1943 i Beverly Hills.
Rachmaninovs produktion rummer klaverkoncerter - hvor specielt den
tredje har vundet stor udbredelse - symfonier, operaer, kammermusik,
vokalværker og værker for soloklaver.
Akademisk Kor opførte for første
gang Rachmaninovs Vesper ved tre
koncerter i marts 2005.
Om Rachmaninovs Vesper
Skønt Sergei Rachmaninov kun skrev ganske få
korværker er de blandt de væsentligste inden for den
russiske korlitteratur. Hans Vesper
er kulminationen af den renæssance for den russiske kormusik som
en gruppe komponister stod for mellem 1880 og 1917.
Vesper blev komponeret i 1915
og er primært bygget over teksterne fra vesper, den katolske
tidebøn kl. seks om aftenen. Værket var formodentlig ikke
tænkt til kirkelig brug, og opføres stort set altid i
koncertsammenhæng. Rachmaninov var ikke særlig
religiøs, og han var ikke specielt bekendt med liturgien og dens
traditionelle musik. Hans tilgang til kompositionen var derfor frisk og
innovativ. Med forlæg fra traditionelle russiske hymner i 9 af de
15 satser komponerede han lignende melodier til de resterende 6 satser,
noget han selv kaldte en "bevidst forfalskning". Af de autentiske
hymner blev blev flere hyppigt sunget i tidens kirkelige tjenester (fx
nr. 2, Blagosloven yesi, Ghospodi),
mens andre var gamle og ukendte "znamenny" hymner, der var nedskrevet i
en ikke-vestlig musiknotation. I alle tilfældene brugte han
melodierne frit, ændrede dem og fordelte dem orkestralt mellem
stemmerne.
Rachmaninov benyttede sig i det hele taget af en teknik, der kaldes
"korisk orkestrering", hvor sangerne skal bruge en lang række
teknikker: varierende vokalfarver, omhyggelige artikulationer og en en
lang række dynamiske nuancer. Han brugte også en gammel
russisk teknik, modstemme-polyfoni, som undgår det vestlige
kontrapunkt mens det benytter sig af parallelle stemmer, melodiske
linier med drone, skiftende antal stemmer (op til 12) og imitation
mellem stemmerne. Det lange a cappella værk stiller store krav
til sangerne. Fx kræver Rachmaninov at basserne dækker et
område på toenhalv oktav fra det høje F ned til det
det dybe B (under det dybe C). Dirigenten af den første
opførelse bemærkede til Rachmaninov: "Hvor kan jeg finde
sådanne basser? Det er som at lede efter asparges ved juletid!"
Men selv med al denne fornyelse og imponerende teknik er det den
intense musikalske præsentation af vesper-teksterne som
efterlader det varige indtryk af Rachmaninovs Vesper. Værket
indeholder en rigdom af stemninger og følelser fra meditativ
indlevelse til lovsang og proklamering. Efter at han havde hørt
en opførelse skrev kritikeren V. Derzhanovsky: "Rachmaninov har
måske aldrig været så tæt på det russiske
folk, dets stil og dets sjæl som i dette værk."
Akademisk Orkester og
Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 01-03-2005.
Opdateret: 23-03-2005 af Werner Knudsen