LyreSergei Rachmaninov

Rachmaninov

Biografi:

Komponisten, dirigenten og pianisten Sergei Rachmaninov blev født i Rusland i Oneg, Novgorod i 1873 men slog sig siden hen ned i USA fra 1919. Han døde den 28.3.1943 i Beverly Hills. Rachmaninovs produktion rummer klaverkoncerter - hvor specielt den tredje har vundet stor udbredelse - symfonier, operaer, kammermusik, vokalværker og værker for soloklaver.

Akademisk Kor opførte for første gang Rachmaninovs Vesper ved tre koncerter i marts 2005.


Om Rachmaninovs Vesper

Skønt Sergei Rachmaninov kun skrev ganske få korværker er de blandt de væsentligste inden for den russiske korlitteratur. Hans Vesper er kulminationen af den renæssance for den russiske kormusik som en gruppe komponister stod for mellem 1880 og 1917.

Vesper blev komponeret i 1915 og er primært bygget over teksterne fra vesper, den katolske tidebøn kl. seks om aftenen. Værket var formodentlig ikke tænkt til kirkelig brug, og opføres stort set altid i koncertsammenhæng. Rachmaninov var ikke særlig religiøs, og han var ikke specielt bekendt med liturgien og dens traditionelle musik. Hans tilgang til kompositionen var derfor frisk og innovativ. Med forlæg fra traditionelle russiske hymner i 9 af de 15 satser komponerede han lignende melodier til de resterende 6 satser, noget han selv kaldte en "bevidst forfalskning". Af de autentiske hymner blev blev flere hyppigt sunget i tidens kirkelige tjenester (fx nr. 2, Blagosloven yesi, Ghospodi), mens andre var gamle og ukendte "znamenny" hymner, der var nedskrevet i en ikke-vestlig musiknotation. I alle tilfældene brugte han melodierne frit, ændrede dem og fordelte dem orkestralt mellem stemmerne.

Rachmaninov benyttede sig i det hele taget af en teknik, der kaldes "korisk orkestrering", hvor sangerne skal bruge en lang række teknikker: varierende vokalfarver, omhyggelige artikulationer og en en lang række dynamiske nuancer. Han brugte også en gammel russisk teknik, modstemme-polyfoni, som undgår det vestlige kontrapunkt mens det benytter sig af parallelle stemmer, melodiske linier med drone, skiftende antal stemmer (op til 12) og imitation mellem stemmerne. Det lange a cappella værk stiller store krav til sangerne. Fx kræver Rachmaninov at basserne dækker et område på toenhalv oktav fra det høje F ned til det det dybe B (under det dybe C). Dirigenten af den første opførelse bemærkede til Rachmaninov: "Hvor kan jeg finde sådanne basser? Det er som at lede efter asparges ved juletid!"

Men selv med al denne fornyelse og imponerende teknik er det den intense musikalske præsentation af vesper-teksterne som efterlader det varige indtryk af Rachmaninovs Vesper. Værket indeholder en rigdom af stemninger og følelser fra meditativ indlevelse til lovsang og proklamering. Efter at han havde hørt en opførelse skrev kritikeren V. Derzhanovsky: "Rachmaninov har måske aldrig været så tæt på det russiske folk, dets stil og dets sjæl som i dette værk."

Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 01-03-2005. Opdateret: 23-03-2005 af Werner Knudsen