Lyre Elsebeth Dreisig

Elsebeth Dreisig

Elsebeth Dreisig er sopran. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske musikkonservatorium i 1994 med professor Kirsten Buhl Møller som lærer, og har derudover studeret hos Ileana Cotrubas og Mikael Eliasen.

Elsebeth Dreisig fik sit gennembrud i sommeren 2006, da hun sang partiet som Gabi White i Niels Marthinsen opera Skriftestolen, bygget på forfatteren Christian Winthers novelle af samme navn fra 1843. Operaen blev opført som særforestilling på Den Jyske Opera og havde også 2 opførelser på Operaen i København. I de sidste mange år har Elsebeth Dreisig været fast tilknyttet Den Jyske Opera som operasolist, hvor hun har haft stor succes i flere partier, blandt andre Ann Truelove i Stravinskys Lastens Vej, Pamina i Mozarts Tryllefløjten og Mimi i Puccinis La Bohéme. I sæsonen 2004/2005 var Elsebeth Dreisig gæstesolist på Det Kongelige Teater, hvor hun sang Musetta i Puccinis La Bohéme. I sæsonen 2007/2008 synger hun blandt andet Antonia i Offenbachs Hoffmanns Eventyr samme sted. 2007 turnerer Elsebeth landet rundt med operacollagen DogmeOpera sammen med tenoren Jan Lund og pianisten Thomas Rischel i forestillingen To mand frem for en Diva - en perle af en forestilling, som har høstet mange anmelderroser. Elsebeth Dreisig har modtaget mange legater i sin karriere, blandt andet Æreslegatet fra Dansk Solistforbund 1921.

Elsebeth Dreisig er for første gange solist med Akademisk Kor i Händels Messias 2007.

Flere oplysninger på www.elsebethdreisig.dk.


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 05-11-2007. Opdateret: 05-11-2007 af Werner Knudsen