Lina Valantiejute er sopran, født i Litauen og uddannet ved Musikakademiet i Vilnius.
Hun debuterede som Maria i "West Side Story" på Kaunas Musikteater. Herpå flyttede hun til Danmark og videreuddannede sig på Det Jyske Musikkonservatorium og debuterede fra solistklassen i 1999. Siden har hun ved flere lejligheder optrådt som solist med de fleste af landsdelsorkestrene i bl.a. Mendelssohns "Elias", Bachs "Juleoratorium", Mozarts "Requiem", Handels "Messias" , Brahms "Ein Deutsches Requiem" og Carl Nielsens "Fynsk forår". I år 2000 blev hun fastansat i Den Jyske Operas Kor, hvor hun også har varetaget flere solopartier såsom Nella i "Gianni Schicchi", Giulietta i "Hoffmanns eventyr", niece i "Peter Grimes" og senest som Marguerite i Gounods "Faust".
Lina Valantiejute er for første gang solist med Akademisk Kor i Brahms' Ein deutsches Requiem 2008.
Akademisk Orkester og
Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 30-09-2008. Opdateret: 30-09-2008 af Werner Knudsen |