Lyre Michael Kristensen

Michael
Michael Kristensen, tenor, debuterede på Det Kongelige Teater som Spoletta i Tosca i 1994 og har siden 1995 været medlem af ensemblet på Operaen i København. Hans vidtspændende repertoire inkluderer blandt andet Mozartpartier som Tamino i Tryllefløjten og titelrollerne i Titus og Idomeneo, Wagners Loge i Rhinguldet og Quint i Brittens Skruen Strammes.

Udlandet har også bud efter tenoren, og han debuterede på Salzburg-Festspillene i sommeren 2001 i Ariadne på Naxos. Michael Kristensen har også sunget Peppe i Bajadser på La Monnaie, Bruxelles, Symon i Tiggerstudenten på Volksoper i Wien og Alfredo i Flagermusen på Opera Ireland, Dublin. På cd har han bl.a. indspillet Carl Nielsens Maskerade (Decca) og Carl Nielsen-sange (Naxos).

Michael Kristensen optrådte for første gang med Akademisk Kor ved Messias-opførelserne i 1996. I 1999 medvirkede han i Bachs Messe i h-mol. I december 1999 var han igen solist med Akademisk Kor i Messias. Han var også solist i Bachs Magnificat i oktober 2000 og i Mozarts Requiem november 2002, i Messias 2005 og i Beethoven-koncerten 2009 og Mendelssohns Lobgesang 2009. Han var igen solist i Messias 2009.


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 06-12-1996. Sidst opdateret: 15-12-2009 af Werner Knudsen