Lyre Verdis Requiem 1995, anm. 1


En sjælden fugl

Sangeren Antje Jansen henrykkede i Tivoli

Verdis Requiem. Dir.: Morten Topp m. Akademisk Kor og Orkester. Solister: Antje Jansen, Anne Kleinstrup, Thomas Annmo, Christian Christiansen. Tivolis Koncertsal søndag.

DER FINDES i kongeriget Danmark en sjælden fugl - så sjælden at den kun tages ud af guldburet ved særlige lejligheder. De Iyde, der kommer ud af dens næb kunne få andre sammenlignelige fuglearter til at ganske at tabe fjerdragten af - lad os sige det høfligt: benovelse. Sådan noget bør der skrides ind overfor.

Eventyret om den tyskfødte herboende sopran Antje Jansen er forhåbentlig ikke nået til enden. Den vidunderlige sanger, der står for nogle af Den Kgl. Operas store nylige triumfer - hendes Marskallinde i 'Rosenkavaleren' og hendes Senta i 'Den flyvende hollænder' for bare at nævne to af de ting, der har gjort det værd at beskæftige sig med opera her til lands i nyere tid - er godt nok faldet ud af nationalscenens repertoireplaner af grunde, der turde være alt andet end kunstneriske, men i det nordlige udland har man fundet ud af at bruge hende, bl.a. i titelrollen i Puccinis 'Turandot', samme sæson som Det Kgl. fik fløjet en gæstesolist herover til det samme parti.

DER ER OGSÅ bud efter Antje Jansen herhjemme. Lykkeligvis havde Tivoli sat hende på i Verdis Requiem i søndags. Sopranpartiet her passer hende storartet. Hvad damen ejer af teksttro fraseringer og legato har hun allerede til fulde bevist i Strauss' og netop Verdis operaer, og i requiet stræbte hun mod himlen i en klædeligt klassicistisk præstation, der ignorerede partiets fristelser i retning af operapatos.

Anledningen til koncerten var maestro Morten Topps 20 år i spidsen for Akademisk Orkester og Kor. Topp sigtede præcist efter requiets kompositionsår, 1874 - og dirigerede en Verdi, der a11erede havde praesenteret sin 'Don Carlos', men knap nok var nået til 'Otello' endnu. Hurtige, men velovervejede tempi og masser af plads til sangerne, som var håndplukket med finfølelse:

Antje Jansen er, som det turde være at forstå af ovennævnte, den oplagte lyriske Verdi-sopran, og svenske Thomas Annmo sang tenorpartiet så tekstnært, at man anede en fuldbefaren Schubert- og Mozart-stemme tidligere i karrieren - og dertil klangskønt. Unge Stephen Milling blev i baspartiet afløst af den erfarne Christian Christiansen, der til stadighed vinder i autoritet, og hvis stemme årene behandler kærligt. Den unge danske mezzosopran Anne Kleinstrup gjorde god, lovende fyldest.

En mindeværdig opførelse faktisk.

MICHAEL BO

Politiken, 7. 11. 1995