Lyre Akademisk Orkester og Kor

Presseservice fra Akademisk Kor.
Læs korets pressemeddelelser, og brug links til andre af korets informationssider.
Vil du abonnere på AOKinfo? Skriv din email her:

Pressemeddelelser

2010-03-03

Antonín Dvorák
Stabat Mater

Akademisk Orkester og Kor
opfører, under ledelse af dirigent Nenia Zenana, Antonín Dvoráks Stabat Mater i Hellig Kors Kirke, Kbh. N, søndag d. 21. marts kl. 19.30

Solisterne er Pernille Madsen (sopran), Johanne Thisted Højlund (alt), Jan Lund (tenor) og Piet Larsen (bas). Læs mere på http://akor.dk

Billetter á kr. 150 + gebyr (u. 18/stud. Kr. 100) kan købes på korets hjemmeside http://www.akor.dk . Overskydende billetter sælges ved døren.

Dørene åbnes ½ time før koncertens start.

Yderligere information ved henvendelse til Kamilla Skydsgaard, tlf. 50 70 17 08.


Foromtale:

Frygt ikke skyggen - den betyder blot, at der er lys i nærheden

Akademisk Orkester og Kor åbner årets koncertrække med Antonín Dvoráks Stabat Mater. Koncerten finder sted søndag d. 21. marts kl. 19.30 i Hellig Kors Kirke, Kbh. N.

Stabat Mater er en passionssalme fra middelalderen, som skildrer Jomfru Marias smerte, mens hun står ved korsets fod ? en moder i smerte.

Antonín Dvorák har i dette værk givet både sorgen og langsomheden meget plads. Vi føres ind i et musikalsk rum, hvor han lader os opleve, hvordan modsætninger som jord og himmel, sorg og glæde, skygge og lys kan bo side om side i et rum af sluttet fred.

Ved at slutte fred med sorgen og mørket og lade både lys og skygge være en del af livet, kan sjælens borgerkrig stoppe.

Skrevet af Werner

2009-12-06

G. F. Händel
Messias

Akademisk Orkester og Kor opfører, under ledelse af dirigent Nenia Zenana, G. F. Händels Messias i Københavns Domkirke torsdag den 10. december kl. 19.30 og mandag den 14. december kl. 19.30.

Solisterne er bl.a. Ellen Kristiansen (sopran), Ulla Kudsk Jensen (alt), Michael Kristensen (tenor) og Morten Lassenius Kramp (bas). Læs mere på http://akor.dk

Billetter á kr. 170 + evt. gebyr (u. 18/stud. Kr. 110) kan købes på korets hjemmeside http://akor.dk eller på BILLETnet, http://BILLETnet.dk tlf. 70 15 65 65. Overskydende billetter sælges ved døren.

Dørene åbnes en halv time før koncertens start.

Yderligere information på http://akor.dk eller ved henvendelse til Kamilla Skydsgaard, tlf. 50 70 17 08.

Foromtale: Igen åbner Akademisk Orkester og Kor dørene op for opførelsen af G. F. Händels Messias. Alle tre dele opføres i deres fulde udstrækning i Københavns Domkirke torsdag d. 10. december kl. 19.30 og mandag den 14. december kl. 19.30.

Traditionen går således stadig ned ad Nørregade til en af årets bedste Messias-opførelser. Kom i god tid, da køen starter mere end en time før, at dørene åbnes.

Akademisk Orkester og Kor indspillede i december 2006 et brag af en Messias-koncert, live fra Københavns Domkirke. Cd-indspilningen kan købes via korets hjemmeside.

Skrevet af Werner

2009-10-05

Felix Mendelssohn-Bartholdy


Akademisk Orkester og Kor
opfører under ledelse af dirigent Nenia Zenana

Lobgesang
Symfoni nr. 2, opus 52

Helligaandskirken
Søndag d. 8. november kl. 19.30

Solisterne er Gisela Stille (sopran), Kristina Wahlin (mezzosopran), Michael Kristensen (tenor)

Billetter à kr. 150 + gebyr på www.akor.dk eller ved indgangen.
Studerende og unge under 18 år kan købe ungdomsbilletter via hjemmesiden à kr. 100 + gebyr eller ved indgangen. Gyldigt studiekort/ID medbringes til forevisning i døren.
Er man tilmeldt korets mailingliste, kan billetter købes gebyrfrit via hjemmesiden.
Dørene åbnes ½ time før koncertstart.

Yderligere information kan findes på hjemmesiden eller ved henvendelse til Tanja Weis, 72 20 22 37, eller Kamilla Skydsgaard, 39 29 05 19.


Foromtale

Natten er forbi - derfor vil vi lægge mørket fra os og iklæde os lyset

Søndag d. 8. november opfører Akademisk Orkester og Kor under ledelse af dirigent Nenia Zenana - Felix Mendelssohn-Bartholdys Lobgesang - Symfoni nr. 2, opus 52 i Helligaandskirken kl. 19.30.
Solisterne er Gisela Stille (sopran), Kristina Wahlin (mezzosopran) og Michael Kristensen (tenor).

Mendelssohns musik er kendetegnet ved en aldrig svigtende sans for klarhed og lyrisk følsomhed i et perfekt afbalanceret tonesprog. Lobgesang blev komponeret i 1840; Mendelssohn betegnes som romantikkens mest udtalte klassisk orienterede komponist.

Musikken er her ligeså dramatisk som teksten.
Musikken bevæger sig i bølgende bevægelser mellem dyb ensomhed, trøst, lettelse og frydefuldt fællesskab. Vi bliver ledt gennem alle følelserne - nede, oppe, inde og ude - og det i en følsom dialog orkester og sangere imellem. Til allersidst høres basunerne proklamere deres tema, og kor og orkester sætter sammen punktum.

Skrevet af Werner

2009-05-01

Akademisk Orkester og Kor
opfører under ledelse af dirigent Nenia Zenana

Beethoven
Symfoni nr. 9
og
Fantasi for klaver, kor og orkester

Frederiksberg Rådhushal
Torsdag den 28. maj 2009 kl. 19.30


Solisterne er Christel Elisabeth Smith (sopran), Stina Schmidt (mezzosopran), Michael Kristensen (tenor) og Ole Jegindø Norup (bas).
Klaversolist er Sverre Larsen.


Gratis adgang
Dørene åbnes ½ time før koncerten begynder.

Yderligere information kan findes på http://akor.dk eller ved henvendelse til Tanja Weis, 72 20 22 37, eller Kamilla Skydsgaard, 39 29 05 19.

Foromtale:

"Ode an die Freude" - en ode til glæden!

Foreningen Akademisk Orkester og Kor fejrer i 2009 sit 110 års jubilæum og ønsker at markere begivenheden med en gratiskoncert i Frederiksberg Rådhushal. Foreningens hjemsted er netop Frederiksberg, hvor vi nu snart i 50 år har haft øvelokaler, samt siden slutningen af 1970´erne har været en selvstændig aftenskole.

Symfoni nr. 9 blev Ludwig van Beethovens sidste komplette symfoni og blev fuldendt i 1824 - værket er et af de bedst kendte klassiske værker overhovedet. Beethoven havde på dette tidspunkt mistet hørelsen totalt.
I symfoniens umiddelbare glædesrus fornemmes et menneskes desperate kamp mod ensomheden og usikkerheden - en kaskade af fantastisk, konstrueret musik, som for Beethoven formentlig blev mere et udtryk for drømmen om glæden end en egentlig glædeshymne.
Beethovens Korfantasi fra 1808 kan ses som en "lillebror" af den store symfoni, som han færdiggjorde 16 år senere, nemlig Symfoni nr. 9.

Skrevet af Werner

2009-02-23

Johann Sebastian Bach
Messe i h-mol

Akademisk Orkester og Kor
opfører under ledelse af dirigent Nenia Zenana
Johann Sebastian Bachs Messe i h-mol
i Sankt Pauls Kirke, Nyboder,
søndag den 29. marts 2009 kl. 19.30


Solisterne er Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Tine Bye Sandorff (alt), Bo Kristian Jensen (tenor) og Morten Lassenius Kramp (bas).

Billetter à kr. 150 + gebyr på http://www.akor.dk eller ved indgangen.
Studerende og unge under 18 år kan købe ungdomsbilletter via hjemmesiden à kr. 100 + gebyr eller ved indgangen. Gyldigt studiekort/ID medbringes til forevisning i døren.
Er man tilmeldt korets mailliste, kan billetter købes gebyrfrit via hjemmesiden. Man kan tilmelde sig maillisten på http://www.akor.dk
Dørene åbnes ½ time før koncerten begynder.

Yderligere information kan findes på http://www.akor.dk eller ved henvendelse til Tanja Weis, 72 20 22 37, eller Kamilla Skydsgaard, 39 29 05 19.

Foromtale:
Søndag den 29. marts opfører Akademisk Orkester og Kor under ledelse af dirigent Nenia Zenana - Johann Sebastian Bachs Messe i h-mol i Sankt Pauls Kirke, Nyboder, kl. 19.30. Solisterne er Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Tine Bye Sandorff (alt), Bo Kristian Jensen (tenor) og Morten Lassenius Kramp (bas).
Messe i h-mol blev ikke komponeret som ét sammenhængende værk, men blev i 1724 påbegyndt med satsen, Sanctus, og i 1750 fuldendt med satsen, Et incarnatus est, som enkelte forskere mener, er én af de allersidste kompositioner fra mesterens hånd.
Bach oplevede efter sigende aldrig værket opført i sin helhed, og trods flere tiltag forelå den første samlede udgave af Messe i h-mol først i 1845. Det er den første og eneste komplette messe, missa tota, som Bach skrev.
Selv om Bach i næsten et århundrede efter sin død var glemt, betragtes han nu som en af de største af alle komponister.

Skrevet af Werner

2008-11-20

G. F. Händel
Messias

Akademisk Orkester og Kor opfører, under ledelse af dirigent Nenia Zenana, G. F. Händels Messias i Københavns Domkirke lørdag den 13. december kl. 16.00 og mandag den 15. december kl. 19.30.

Solister er Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Klaudia Zeiner (alt), Adam Riis (tenor) og Steffen Bruun (bas). Læs mere på http://akademisk.kor.dk/mess2008.htm

Billetter á kr. 160 + evt. gebyr (u. 18/stud. Kr. 110) kan købes på korets hjemmeside http://www.akor.dk eller på BILLETnet, http://BILLETnet.dk tlf. 70 15 65 65. Overskydende billetter sælges ved døren.

Dørene åbnes en halv time før koncertens start.

Yderligere information på http://www.akor.dk eller ved henvendelse til Tanja Weis, tlf. 72 20 22 37 eller Kamilla Skydsgaard, tlf. 39 29 05 19

Foromtale: Igen åbner Akademisk Orkester og Kor dørene op for opførelsen af G. F. Händels Messias. Alle tre dele opføres i deres fulde udstrækning i Københavns Domkirke lørdag den 13. december kl. 16.00 og mandag den 15. december kl. 19.30.

I år er der en særdeles spændende besætning af solistpartierne, som er sammensat af et hold af unge og meget lovende sangere: Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Klaudia Zeiner (alt), Adam Riis (tenor) og Steffen Bruun (bas).

Koncertmester ved Akademisk Orkester er Agnete Villadsen.

Dirigent Nenia Zenana, har dirigeret Akademisk Orkester og Kor siden 2000 og følger i år op med ensemblets Messias-opførelse nummer 117.

Traditionen går således stadig ned ad Nørregade til en af årets bedste Messias-opførelser. Kom i god tid, da køen starter mere end en time før dørene åbnes.

Akademisk Orkester og Kor indspillede i december 2006 et brag af en Messias-koncert, live fra Københavns Domkirke. Cd-indspilningen kan købes via korets hjemmeside.

Skrevet af Werner

2008-10-22

Johannes Brahms
Ein deutsches Requiem


Akademisk Orkester og Kor
opfører under ledelse af dirigent Nenia Zenana
Johannes Brahms Ein deutsches Requiem
i Helligaandskirken,
søndag den 2. november 2008 kl. 19.30



Solisterne er Lina Valantiejute (sopran) og Palle Knudsen (baryton). For yderligere oplysninger se http://akademisk.kor.dk//brahms2008.htm

Billetter
à kr. 140 + gebyr på http://www.akor.dk  eller ved indgangen.
Studerende og unge under 18 år kan købe ungdomsbilletter via hjemmesiden à kr. 90 + gebyr eller ved indgangen. Gyldigt studiekort/ID medbringes til forevisning i døren.
Er man tilmeldt korets mailingliste, kan billetter købes gebyrfrit via hjemmesiden.
Dørene åbnes ½ time før koncertstart.

Yderligere information
kan findes på http://akor.dk/ eller ved henvendelse til Tanja Weis, 72 20 22 37, eller Kamilla Skydsgaard, 39 29 05 19.

Foromtale
:
Søndag den 2. november opfører Akademisk Orkester og Kor under ledelse af dirigent Nenia Zenana - Johannes Brahms Ein deutsches Requiem i Helligaandskirken kl. 19.30. Solisterne er sopranen, Lina Valantiejute, og barytonen, Palle Knudsen.

Salige er de, som sørger, for de skal trøstes - Salige er de, som fra nu af dør i Herren, for de skal finde hvile

Dette er henholdsvis indledningen til og afslutningen af Ein deutsches Requiem; et billede på netop det spændingsfelt, som værket fører os igennem.
Døden og den altopslugende sorg, følelsen af usikkerhed over, hvor livet bringer os hen, og oplevelsen af, hvordan livet til slut visner og forsvinder.
Modpolen til dette mørke frembringes med frydefuld jubel og siden med dyb, ægte trøst og hvile, som favner hele sjælen.
Mellem disse to poler hersker længslen, forventningen og lang, tålmodig venten.
Brahms tager os med i ekstremerne hele vejen rundt om livet ? og dét med en sjælden indføling og forståelse og et troværdigt raffinement. 

Skrevet af Werner

Information

Nyheder om koret
This page is powered by Blogger. Isn't yours?


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 16-08-1995.