Maria Luigi Carlo Zenobio Salvatore Cherubini, f. 14. 9. 1760 i Firenze, d. 13. 3. 1842 i Paris, boede i Paris fra 1788, hvor han fra 1822 var leder af Konservatoriet.
Cherubini traf Beethoven, der beundrede hans musik. Beethovens Fidelio er således inspireret af Cherubinis opera Faniska.
Han skrev flere andre operaer, en symfoni, kammermusik, to requier og andet kirkemusik. Cherubini var en af samtidens højest estimerede komponister.
Cherubini komponerede sit første requiem i c-mol 1815-16 efter en bestilling af den franske konge Louis XVIII til en mindehøjtidelighed for Louis XVI, der blev guillotineret under den franske revolution.
c-mol requiet blev af samtiden anset for at være på samme niveau som Mozarts requiem, og Beethoven erklærede, at det ville være den eneste model, hvis han selv skulle skrive et requiem. c-mol requiet blev da også opført ved Beethovens begravelse.
Værket er både smukt og dramatisk, med effekter, der ikke tidligere var hørt i kirkemusik. Især det markante gong-slag i Dies Irae vakte forargelse og blev kaldt "teatralsk", selv om det effektfuldt lægger stemningen for en dommedagssats.
Cherubinis requiem i c-mol er opført af Akademisk Kor i 1993, og igen i september 1998 med Morten Topp som dirigent. Da der ikke er solister i værket, giver det naturligvis koret en usædvanlig fremtrædende rolle.
Cherubini skrev endnu et requiem i d-mol. Det er for trestemmigt mandskor, og blev skrevet til - og opført ved - komponistens egen begravelse.