Bach - Messe i h-mol
Bach - Messe i h-mol
I årene efter Bachs død i 1750 var der ikke nogen speciel interesse eller forståelse for betydningen af hans musik. Bach var kendt som den lærde kontrapunktiker og virtuose orgelspiller, men den fulde fortåelse for den store barokkomponists værker hører en senere tid til.
Den unge dirigent og komponist Felix Mendelssohn-Bartholdy er den, der mere end nogen anden med sin opførelse af Matthæus Passionen i Berlin i 1829 vækker interesse og begejstring for den gamle mesters kompositioner - en interesse, der usvækket har holdt sig til vore dage! Det er vel næsten utænkeligt at forestille sig en større europæisk by, hvor det ikke ved påsketid er muligt at høre Johannes Passionen eller Matthæus Passionen og ved juletid at høre Juleoratoriet, ligesom det står fast, at enhver, der beskæftiger sig professionelt med orgelmusik, må sætte sig grundigt ind i Bachs orgelværker.
Interessant er det imidlertid, at enkelte nodeforlæggere og musikkyndige, allerede før Mendelssohn-Bartholdy havde ydet sit bidrag til genoplivelsen af Bachs musik, var opmærksomme på, at Bach repræsenterede noget helt enestående, og det værk, som specielt havde gjort indtryk, var netop h-mol Messen: " ... der er et af de mest fortræffelige stykker, som nogensinde er hørt" (Hamburg 1786), og et par år senere om Credo: " ... mesterstykket fra den største af alle inden for den harmoniske kunst" (Professor I.C.D. Ebeling, Hamburg). Endelig udtaler forlæggeren Hans Georg Nägeli i 1818: " ... fremkomsten af alle tiders og folkeslags største musikalske kunstværk".
Trods flere tiltag er det først i 1845 i Bonn, den første samlede udgave af h-mol Messen foreligger. Der er tale om den første og eneste komplette messe - "missa tota" - fra Bachs hånd, der behandler alle ordinariumsleddene: Kyrie - Gloria - Credo - Sanctus - Agnus Dei. Bachs øvrige 4 messer er alle korte messer - "missae breves" - idet kun de to første led Kyrie og Gloria er sat i musik.
Messe i h-mol er ikke komponeret som et sammenhængende værk, men er blevet til fra 1724 (Sanctus) og indtil Bachs allersidste leveår. I 1733 afleverede han Kyrie og Gloria til den polske konge August III i håbet om at kunne opnå titel af Saksisk Hofkomponist, hvilket dog først lykkedes et par år senere.
Bach har ordnet h-mol Messen i et samlet partitur, der falder i 4 dele med hver sin titelside. Det står ikke ganske klart, hvilke dele af værket der er blevet opført på Bachs tid, men det anses for usandsynligt, at han selv skulle have opført hele messen. Den første samlede opførelse af "det sværeste af alle kendte værker" fandt sted i 1835 med 160 medvirkende, efter at en række korsangere havde nægtet at medvirke på grund af værkets sværhedsgrad. (Ved Mendelssohn-Bartholdy's opførelse af Matthæus Passionen var koret ca. dobbelt så stort!)
I overensstemmelse med tidens praksis har Bach i sin store messe i vidt omfang lånt og omarbejdet sin egen musik, især fra de mange kantater (parodi-princip).
Disse lån er imidlertid på ingen måde udtryk for tilfældigheder eller hastværksarbejde. Det forunderlige er netop, at jo mere man arbejder med musikken, jo mere står det klart, at Bach ikke har overladt noget til tilfældigheden, alt synes at være gennemtænkt og står på sin rette plads - det være sig det kromatiske, over en kvart faldende, ostinate basmotiv som udtryk for smerte i Crucifixus; de tre gentagne udsagn i det indledende tema Domine Deus, eller den bevidste anvendelse af et taktantal, der lader sig dele med 3 som symbol på den treenige Gud; eller den dansante 3/4 taktart med anvendelse af trompeter og pauker i den jublende glansfulde Gloria-sats; anvendelse af korsmotiver osv. osv. - alt sammen tjener det det overordnede formål, som Bach havde for øje hele sit liv: at forkynde evangeliet og lovprise Den Højeste, udtrykt i det motto, som Bach satte til sidst i sine kompositioner:
SOLI DEO GLORIA
- Gud alene tilhører æren!
Lyt til Gloria satsen med Akademisk Kor. Mere musik og oplysninger om tekniske krav på musiksiden.
Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk