Bach - Magnificat og Jesu, meine Freude
Bach - Magnificat og Jesu, meine Freude
Blandt J.S.Bachs store kirkelige værker skiller Magnificat sig (sammen med h-mol messen) ud ved at have en katolsk oprindelse - det er jo den katolske kirke snarere end den protestantiske, der lægger stor vægt på Jomfru Marias rolle.
Teksten til Magnificat stammer fra Lukas evangeliet, og er Marias svar til sin kusine, Elisabeth, efter at denne har hyldet Maria som Guds moder. Starten af teksten - Magnificat anima mea Dominum - betyder Min sjæl højlover Herren. Magnificat er den kendteste og mest populære af salmerne fra det ny testamente, og har fra tidlig tid været brugt som en del af den katolske aftensang - Vesper.
På Bachs tid blev der i Leipzig ofte sunget Vesper søndag eftermiddag. Normalt blev den sunget på tysk, men juledag blev der sunget på latin. Bachs Magnificat blev skrevet til julen 1723, og var oprindelig i Es-dur.
Omkring 1730 reviderede Bach værket, så det var egnet til opførelse også uden for juletiden. Fire deciderede julesatser blev fjernet, og musikken blev transponeret til D-dur. Også instrumentationen blev ændret, og faktisk forblev kun 98 af de oprindelige 578 takter uændret (bortset fra transponeringen).
D-dur versionen er den, der oftest opføres, måske fordi den har en festligere karakter. Bach skrev den for det største orkester, der var til rådighed på den tid, bestående af trompeter, slagtøj, fløjter, oboer, basuner, strygere og orgel. Koret er også stort, og musikken er skrevet for 5 stemmer (med delte sopraner) i stedet for de sædvanlige 4.
Akademisk Kor opfører for første gang Magnificat oktober 2000, i Nenia Zenanas debut som dirigent for koret.
Motetten "Jesu, meine Freude" er som adskillige af Bachs motetter et bestillingsværk. De elever, der var tilknyttet Thomaskirkens skole, havde pligt til at synge ved begravelser, og Bach havde pligt til på bestilling at levere musik til nogle af disse begravelser. Det har måske ikke altid været lige morsomt for komponisten, men det tvang ham til en stor produktion, som vi kan nyde godt af i dag. Jesu, meine Freude blev formodentlig komponeret til en mindegudstjeneste for Oberpostmeister Kees's hustru den 18. juli 1723.
Koralen Jesu, meine Freude er en af Bachs mest elskede koralmelodier, eller (for at være helt præcis) en harmonisering af Johann Crüger and Johann Francks koral fra 1653. Den fortæller om kærligheden til Jesus, fortalt i første person, og er inspireret af ny testamentes billede af Jesus som sjælens brudgom.
Motetten starter og slutter med den rene koralharmonisering, og indeholder dertil fire andre harmoniseringer af koralen, vekslende med fem satser der ikke er beslægtede med koralmelodien.
Akademisk Kor opfører for første gang siden 1983 Jesu, meine Freude oktober 2000, i Nenia Zenanas debut som dirigent for koret.
Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk